Ingen arbejdspladser er helt ens, men alligevel går mange arbejdsmiljøproblemer igen i VVS-faget.
Derfor har vi samlet en oversigt over de typiske problemer og mulige løsninger, som kan bruges i jeres arbejdspladsvurdering (APV).

Hvad skal en APV indeholde?

Der er ingen faste krav til, hvordan en APV skal udformes. Uanset metode skal den dog altid besvare følgende spørgsmål:

• Hvilke arbejdsmiljøproblemer oplever vi? Og hvor alvorlige er de?
• Hvad er årsagen til problemerne?
• Hvordan og hvornår skal problemerne løses? Og hvem har ansvaret?
• Hvorvidt er problemerne blevet løst?
  
  

Typiske arbejdsmiljøproblemer i VVS-arbejde

Det første skridt i en APV er at gennemgå jeres arbejdsplads og de daglige arbejdsopgaver for at identificere,
om der er situationer, hvor arbejdet opleves som særligt hårdt eller risikofyldt.

De mest almindelige problemer i VVS-arbejde er:

• Tunge løft af f.eks. radiatorer, gasflasker, kedler og varmevekslere
• Dårlige arbejdsstillinger f.eks. ved arbejde i krybekældre, under vaske, i brønde og på stiger
• Farlige kemikalier og støv f.eks. ved limning, opskumning, svejsning, gevindskæring og arbejde med asbestholdige materialer
• Støj og vibrationer fra værktøj og maskiner
• Ulykkesrisici f.eks. fald fra højder og uheld med værktøj
  
  

Typiske årsager til arbejdsmiljøproblemer i VVS-arbejde

Når problemerne er identificeret, er næste skridt at undersøge, hvad de skyldes, og hvorvidt problemerne fører til sygefravær.
I den forbindelse kan det være en god idé at bruge jeres fraværsstatistik som pejlemærke.

De hyppigste årsager til problemer i VVS-arbejde er:

• Manglende uddannelse eller oplæring
• Manglende eller forkert værktøj og udstyr
• For stort tidspres og manglende planlægning
  
  

Typiske løsninger på arbejdsmiljøproblemer i VVS-arbejde

Det tredje trin handler om at udarbejde en plan for, hvordan I vil løse de problemer, som I har identificeret, og hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne.

De mest effektive løsninger på problemerne er:

• Brug tekniske hjælpemidler som løfte- og hejseudstyr eller motoriserede vogne til tunge genstande
• Begræns arbejdstid i belastende positioner som under vakse og i krybekældre
• Brug lifte og stilladser i stedet for stiger
• Sørg for orden og ryddelighed på arbejdspladsen
• Kontroller at værktøj og maskiner er i god stand
• Erstat farlige kemikalier med mindre skadelige alternativer, når det er muligt
• Sørg for god ventilation, brug lukket udstyr og anvend værnemidler, hvor kontakt ikke kan undgås
• Undersøg altid, om der er asbest til stede, inden arbejdet påbegyndes
• Vælg maskiner og arbejdsmetoder, der støjer og vibrerer mindst muligt
• Planlæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støj og i så kort tid som muligt
• Brug altid høreværn ved støjende opgaver
  
  

Tidsfrist og opfølgning

Som det sidste skal I fastsætte en tidsplan for, hvornår problemerne forventes løst. Når løsningerne har været afprøvet i en periode,
er det vigtigt at evaluere, om de virker. Hvis ikke, bør der findes en alternativ løsning, og handlingsplanen skal opdateres.

Det kan være en omfattende opgave at udarbejde en APV - især hvis arbejdsmiljøudfordringerne er komplekse, eller I løbende får nye arbejdsopgaver.
Derfor hjælper vi jer gerne hele vejen: fra at identificere problemerne på arbejdspladsen til at sikre, at APV’en altid er opdateret og tilpasset jeres hverdag.