Hvorfor kommer der ny lov om tidsregistrering?

Den nye lov om tidsregistrering bliver lovpligtig for alle danske arbejdsgivere.
Dette er for at beskytte deres medarbejderes rettigheder, som blev vedtaget i arbejdstidsloven.

Arbejdstidsloven siger:

• at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om i ugen i gennemsnit i en periode på 4 måneder
• at medarbejdere skal have 11 sammenhængende hviletimer inden for 24 timer
• at medarbejdere har krav på en ugentlig fridag
  (kilde: Arbejdstilsynet aug. 2004)

Den nye lov om tidsregistrering er for at gøre det nemmere at dokumentere, at arbejdstidsreglerne overholdes.

Sanktioner for ikke at overholde arbejdstidsloven om en maksimal arbejdstid på 48 timer er mellem kr. 25-50.000.

Her er digital tidsregistrering et brugbart redskab til at dokumentere arbejdstiden.

Hvad betyder loven for arbejdsgiveren?

Når loven træder i kraft d. 1. juli 2024, skal arbejdsgiveren have implementeret et system, der dokumenterer medarbejdernes arbejdstid.

Dette er lovpligtigt for alle arbejdsgivere, også for dem der ikke er beskæftiget i en branche, hvor tidsregistreringen er normen.

Ud over at systemet selvfølgelig skal overholde databeskyttelsesreglerne (GDPR), er der også andre krav til det system, som arbejdsgiveren vælger.

• Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt
• Systemet skal kunne måle den ugentlig arbejdstid
• Medarbejderen skal kunne tilgå sine egne oplysninger i systemet hele døgnet
• Oplysningerne skal gemmes i 5 år
  (kilde: (kilde: Dansk industri apr. 2023)

Det er vigtigt, at systemet også kan registrere, på hvilket tidspunkt af døgnet arbejdet udføres. Dette er for at sikre, at arbejdstidslovens krav om hviletid overholdes.

Er der undtagelser?

Der er dog enkelte undtagelser i den nye lov om tidsregistrering.

De to grupper medarbejdere der fratages de nye regler, drejer sig om medarbejdere der ikke kan fastlægge deres arbejdstid, eller medarbejdere der selv kan fastsætte deres arbejdstid og træffe selvstændige beslutninger.

Eksempelvis kan læger, brandmænd og politi ikke fastlægge deres arbejdstid.
Eller forskere og akademikere, der har frihed til selv at kunne bestemme deres arbejdstider.

Er der fordele ved den nye lov?

Der er flere fordele ved den nye lov, men det er blandt andet for at skabe mere gennemsigtighed og skabe en bedre balance mellem arbejde og fritid.

Medarbejderne vil få et bedre indblik i den præcise arbejdstid, det vil skabe gennemsigtighed, og det vil være en hjælp til at undgå tvister om overtid.

Ved at sikre en sundere balance mellem arbejde og fritid, vil det kunne minimere overtid og reducere stress på arbejdspladsen.

Opsummering af den nye EU lov om tidsregistrering

Arbejdsgiveren skal sikre et tilgængeligt og objektivt system, hvor man kan måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.
Systemet skal være pålideligt, og formålet er at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig arbejdstid.

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderen selv kan tilgå systemet på alle tider af døgnet, og medarbejderen skal have adgang til egne oplysninger.

Arbejdsgiveren skal sikre, at systemet kan gemme alle registrerede oplysninger i 5 år, og medarbejderen skal fortsat have adgang til egne oplysninger i perioden.