Sales Development Representative/Mødebooker (Deltid)

Hej! Er du vores nye kollega i Apacta? Vi er på udkig efter endnu en mødebooker, som skal udvide vores kundeliste, og skabe endnu flere glade og tilfredse kunder. 
Er du glad for at opsøge nye kunder, og snakke med mennesker dagen lang?
Så skal du læse videre!

Timer: Deltid 10-20 timer ugentligt

Tiltrædelse: Hurtigst muligt (vi afholder løbende samtaler, og ansætter når vi finder den rette)


Arbejdssted: Aalborg

Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi leder efter!

  • Du elsker målbare ting, og du elsker især følelsen af at rykke tættere på dine mål. Du får energi, når du føler at din tid bruges effektivt, og det giver dig en forløsning at nå i mål.
  • Du har altid været god til at åbne dialoger med fremmede, og du får energi af at møde nye mennesker. At netværke og smalltalke kommer naturligt til dig, og du elsker når du kan vinde folk over ”på din side”. At få andre til at kunne lide dig, er en nem opgave for dig.
  • Du har let til smil og latter, og det smitter af på andre. Dit positive sind skaber en større tro hos andre, på at tingene nok skal gå. Du har ofte nemt ved at finde den positive vinkel.

Ansvarsområder:

  • Ringe ud til håndværksvirksomheder og demonstrere produktets værdi.
  • Målrettet booking af møder for det videre salgsteam.

    Hvad vi forventer af dig:

  • Du elsker at sælge, da det giver dig energi og drive, og du er ikke bleg for at lære fra dig og hjælpe andre med at blive bedre.
  • Har en positiv tilgang til opgaver.
  • Elsker at kommunikere og er dygtig til at tale med mennesker.
  • Er målrettet, konkurrenceorienteret og ansvarlig.

Om Apacta og teamkulturen

“Apacta hjælper passionerede håndværkere med at udfolde deres fulde potentiale.”

Sådan lyder Apactas mission.

Apacta er et time- og sagsstyringssystem, der hjælper håndværkerne med at mindske deres tid på kontoret. Selve systemet giver dem mulighed for at drive en sund forretning, ved blandt andet at have et overblik over økonomien på deres opgaver, fakturere korrekt, samt registrere deres timer og materialeforbrug.

Som håndværks virksomhedsdrivende har dette historisk set resulteret i sene aftentimer på kontoret.

Vi ønsker at frigive den tid, så håndværkerne kan bruge deres tid på det, de brænder for, og få den succes de fortjener.
Vi er en 25 personers, innovativ og energisk virksomhed placeret i Aalborg og Sofia (Bulgarien).
Vi vægter en god kultur højt, og vi tror på, at vi lykkes sammen.

Hvad vi tilbyder:

  • Fleksible arbejdstider der passer dig og din hverdag.
  • Arbejdstid mellem 10-20 timer om ugen.
  • ​​Sundhedsforsikring og Pension
  • Sociale arrangementer
  • Frokostordning
  • Central placering beliggende i Aalborg

Ansøgningsproces:

Send din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt til job@apacta.com.