Almindelige betingelser for arbejde og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed

Du arbejder med al sandsynlighed med AB92 hver eneste dag. Men hvor stærk er du egentlig i “Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”, også kendt som AB92?

Hvis du er ved at være lidt rusten i det med småt, har vi en god nyhed til dig. Vi har nemlig skrevet AB92 ud i et noget mere letlæseligt dansk sprog, end det du finder i det juridiske dokument. Du kan derfor altid slå op i denne guide, hvis du skal have opfrisket et af punkterne! Har du et ønske til noget, der skal tilføjes eller omformuleres? Så skriv til os på kontakt@apacta.com

A: AFTALEGRUNDLAGET

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

At en aftale er en aftale er en af byggestenene bag alle håndværkerfag. I en professionel hverdag hvor mange penge er på spil, er det alfa omega, at aftalegrundlaget er helt på plads. Det er lige meget, om det handler om en leverance eller om dele af en entreprise. Hvis linjerne ikke er tegnet rent op, vil der uden tvivl opstå kontroverser.

Et veletableret aftalegrundlag bunder dybest set i afklaring af situationer, hvor aftalen IKKE overholdes. Fordi under §1 stk. 3 gøres det klart, at fravigelse af de aftalte betingelser kun gælder, hvis betingelser fremstår tydeligt og udtrykkeligt. Du kan med andre ord ikke kalde et kontraktbrud, hvis betingelsen bag bruddet ikke er angivet klart og tydeligt i kontrakten.

Derudover er et klassisk diskussionspunkt også om, hvad der forstås ved arbejdsdage. Derfor gør vi det klart her:

• Arbejdsdage er alle mandage, tirsdage, onsdage, torsdage og fredage, som ikke er helligdage.

2. BYGHERRENS UDBUD

Når en bygherre udformer et tilbud til nogle entreprenører, er der nogle krav til hvad tilbuddet skal indeholde. Disse drejer sig om:

• En tidsplan over opgaven
• Oplysninger om eventuelle fortidsminder på ejendommen
• En tilkendegivelse af om der ønskes en sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af materiale
• Angivelser af priserne på de enkelte dele af opgaven, hvis der skal flere forskellige fagfolk ind over opgaven

Bygherren kan ligeledes stille nogle krav til de tilbud, denne modtager. Det kan eksempelvis være en oversigt over tilbuddet – Hvordan er entreprenøren kommet frem til dette tilbud? På den led kan bygherren sikre sig, at entreprenørerne ikke bare lover guld og grønne skove, som så ikke kan realiseres i den virkelige verden.

Der er også en række ting, der er godt at kende til for entreprenører, der afgiver et tilbud på en udbudt opgave. Det er eksempelvis:

• Vedståelsesfristen for et licitationstilbud er 20 arbejdsdage efter, at tilbuddet er blevet givet
• Hvis entreprenørens tilbud ikke bliver valgt, har entreprenørens ret til at kræve tegninger, beskrivelser, beregninger og andre elementer, forbundet med tilbuddet, tilbage

B: SIKKERHEDSSTILLELSE OG FORSIKRING

Uanset hvor dygtig en håndværker man er, og hvor meget erfaring man har, kan der stadigvæk ske nogle omkostningsrige uheld. Derfor er sikkerhedsstillelse og forsikring også to vigtige punkter i AB92.

Som ved alt andet, der omhandler forsikring, er der en masse små betingelser forbundet hermed. Heldigvis for dig har vi skåret dem ind til benet, så du hurtigt kan få opfrisket reglerne om sikkerhedsstillelse og forsikring lige her. Vi deler afsnittet op i to – Hvad skal du sørge for som entreprenør, og hvad skal du sørge for som bygherre.

1. ENTREPRENØRENS SIKKERHEDSSTILLELSE

Som entreprenør skal du:

• Senest otte arbejdsdage efter aftalens indgåelse stille sikkerhed for din del af opgaven. Det kan enten være via garanti fra bank eller sparekasse, kautionsforsikring eller på en anden betryggende vis.
• Sikkerheden, der skal stilles, svarer til 15 procent af entreprisesummen. Når opgaven er færdig, skal sikkerheden svare til 10 procent.
• Efter 1 år nedjusteres sikkerheden til 2 procent, medmindre at bygherren har lavet krav om afhjælpning af mangler. Hvis bygherren har gjort dette, nedskrives sikkerheden først til 2 procent, når manglerne er afhjulpet.
• 5 år efter afleveringstidspunktet ophører sikkerheden. Medmindre at bygherren har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald skal manglerne afhjælpes, før sikkerheden ophører.

Hvis bygherren stiller krav om udbetaling af sikkerheden, skal du betale pengene inden for 10 dage. Er du ikke enig i bygherrens krav om udbetaling? Så skal du inden for de 10 dage kontakte Voldgiftsnævnet. Men mere om det under #### Tvister.(LINK)

2. BYGHERRENS SIKKERHEDSSTILLELSE

Som bygherre skal du:

• Kunne stille sikkerhed over for dine entreprenører i forhold til deres betaling. Sikkerheden stilles via bank, sparekasse eller lignende.
• Den sikkerhed, du skal stille, skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling. Beløbet skal dog mindst dække 10 procent af den samlede pris på opgaven. Gennemsnittet finder du ved følgende ligning:

Samlet pris på opgaven/antal måneder x 3 = Den sikkerhed, du skal stille over for entreprenøren

• Stiller entreprenøren krav om at få udbetalt sikkerhed, har du 10 arbejdsdage til at overføre pengene. Medmindre du er uenig i kravet. I så fald skal du kontakte Voldgiftsnævnet. Det kan du læse mere om under Tvister.

Forsikring i forbindelse med brand- og stormskade står bygherren for. Denne forsikring skal dække fra arbejdets begyndelse til aflevering og afsluttes først, når eventuelle mangler ved afleveringen er udbedret.

C: ENTREPRISENS UDFØRELSE

Selve entreprisens udførelse kræver god planlægning for at kunne køre gnidningsfrit. Særligt hvis flere entreprenører har del i opgaven, er det vigtigt, at der er klare linjer og en fyldig arbejdsplan, som alle parter kan sige god for.

Men som du nok har oplevet, er det ikke en garanti, at teori også bliver til virkelighed. Uforudsete problemer kan udskyde entreprisens udførelse, og hvad gør man så? Det er netop det, vi beskæftiger os med i dette afsnit.

I forhold til entreprisens udførelse er der en del punkter, der giver god mening for de fleste ud fra ren logik. I visse tilfælde er det bare nødvendigt at tale med store (og juridiske) ord, hvis en samarbejdspartner ikke overholder aftalen. Derfor er der i AB92 en række punkter, som entreprenøren skal overholde:

• Arbejdet skal udføres korrekt. Det gælder både fagmæssigt og i tilfælde af ekstra aftaler med bygherren
• De anvendte materialer skal være af god kvalitet
  Selvom der er en bygherre på opgaven, skal du stadig stå for at levere materialer og andre leverancer, der skal bruges i entreprisens udførelse
• Materialerne skal leveres med 5 års leverandøransvar. Denne gælder, hvis der skulle opstå mangler

Bliver du valgt som entreprenør til en del af en entrepriseopgave, har din virksomhed med al sandsynlighed gjort et stærkt indtryk på bygherren, der har valgt dig. Bygherren kan dog alligevel forlange, at du laver en prøve, så bygherren kan vurdere arbejdet. Prøverne er faktisk en del af entreprenørens ydelse. Det betyder til gengæld også, at bygherren skal betale entreprenøren for ekstraarbejde, hvis prøven har karakter af selve entreprisen.

1. ARBEJDETS FORRINGELSE OG VEDLIGEHOLDELSE

Til længere entrepriseopgaver vil noget af arbejdet måske stå færdigt i en periode, inden det tages i brug. Her er det entreprenørens ansvar, at det udførte arbejde vedligeholdes, indtil det tages i brug. Er der flere entreprenører på opgaven, og en af disse udfører skade på hinandens arbejde, er dette ikke bygherrens ansvar.

2. ÆNDRINGER I ARBEJDET

Undervejs i større projekter kan bygherren forlange ændringer i projektet. For at kunne forlange en ændring skal ændringen dog have en naturlig sammenhæng med resten af projektet. Entreprenørerne på opgaven har ret til også at udføre ændringerne, men hvis bygherren kan påvise, at en anden entreprenør er bedre egnet grundet særlige forhold i ændringen, kan den nuværende entreprenør udskiftes.

For at påvise dette skal bygherren skriftligt fremlægge begrundelsen. Det samme gælder forandringer i tid, pris og sikkerhed som følge af ændringen.

3. UKLARHEDER, HINDRINGER ELLER LIGNENDE FORHOLD

Opstår der uforudsete hindringer eller lignende, som er til besvær for, at entreprenøren kan udføre sit arbejde, er det bygherrens anvisninger, der er gældende. Entreprenøren skal i tilfælde af uforudsete hindringer hurtigst muligt kontakte bygherren og følge dennes anvisninger. Er bygherren ikke til at få fat på i en akut situation, skal entreprenøren handle efter, at bygherren skal lide så lille et tab som muligt.

Bygherren skal inden opgavens begyndelse lave en række undersøgelser, eksempelvis om forurening samt grundvands- og jordbundsforhold, der skal fremgå af udbudsmaterialet. Er undersøgelserne ikke fyldestgørende nok for entreprenøren, skal alle udgifter forbundet med hindringen betales som ekstraarbejde til entreprenøren.

Vurderes de forudgående undersøgelser til at være fyldestgørende, men de alligevel ikke har fundet hindringen, kan bygherren afbestille entreprenøren. Bygherren skal ikke betale det resterende beløb for opgaven, men derimod godtgøre for øvrige tab, som entreprenøren lider som følge af afbestillingen fra bygherrens side.

4. ØVRIGE

• Finder entreprenøren fortidsfund under arbejdet, skal både bygherren og rigsantikvaren kontaktes. Det gælder både til lands og til vands
• Bygherren skal altid kunne tilkaldes arbejdspladsen. Hvis bygherren ikke har mulighed for at møde op, skal en stedfortræder overtage rollen. Det samme gælder for entreprenøren

D: BYGHERRENS BETALINGSFORPLIGTELSE

For et veludført stykke arbejde skal der selvfølgelig betales for ydelsen. Alt angående betalingen skal helst gå så gnidningsfrit som muligt, hvorfor det er vigtigt, at der er styr på alt vedrørende betalingen fra start. Bygherrens betaling til entreprenøren kan dog foregå på flere forskellige måder.

Grundlæggende har entreprenøren ret til betaling en gang om måneden for det arbejde og de materialer, der er blevet brugt i perioden. Det gælder også for ekstraarbejde. Entreprenøren kan desuden kræve betaling for materiale, som allerede er indkøbt til opgaven, men som endnu ikke er blevet leveret på byggepladsen. Materialerne skal dog bruges inden for 20 arbejdsdage i fremtiden, for at entreprenøren kan kræve betaling for dem i indeværende måned (med mindre andet er aftalt).

Betalingen behøver ikke at være månedlig. Den kan også foregå ved en betalingsplan, hvor der udbetales et fastsat beløb, når visse dele af arbejdet er udført.

Når arbejdet endeligt er afleveret, skal entreprenøren sende en samlet opgørelse for det udførte arbejdet. Ekstraarbejde skal også være inkluderet her. Når den samlede opgørelse er afleveret, kan entreprenøren ikke tilføje flere krav til betaling. Den samlede opgørelse skal generelt afleveres senest 25 dage efter arbejdets aflevering.

Eventuelle uenigheder i forhold til betalingen kan du læse mere om under #### Tvister(link).

1. ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET

Opfylder bygherren ikke sit ansvar til betalinger over for entreprenøren, kan denne godt trække sig ud af aftalen. Det kan gøres, hvis bygherren ikke har overført en betaling 5 arbejdsdage efter den oprindelige betalingsdato, hvis entreprenøren også har sendt en skriftlig advarsel.

Derudover kan entreprenøren afbryde samarbejde i tilfælde af bygherrens konkurs eller lignende økonomiske problemer.

E: TIDSFRISTFORLÆNGELSE OG FORSINKELSE

Med flere entreprenører involveret i en opgave er det selvfølgelig vigtigt, at tidsplanen overholdes til punkt og prik, da forsinkelser påvirker flere involverede parter. Men som med alt andet kan der komme uforudsete hindringer, der gør, at den originale tidsplan ikke kan overholdes.

Forsinkelsen kan skyldes både entreprenør, bygherre, tredjepart eller eksterne faktorer. I AB92 er der visse punkter, som retmæssigt kan retfærdiggøre en forsinkelse.

1. ENTREPRENØRENS RET TIL TIDSFRISTFORLÆNGELSE

Entreprenøren har ret til at forlænge de aftalte tidsfrister i tilfælde af et af de følgende forhold:

• Bygherrens ændringer af arbejdets omfang eller art
• Andre involverede entreprenørers forsinkelse
• Forhold, som entreprenøren ikke har kontrol over. Det kan eksempelvis være krig, strejker, brand, hærværk eller lignende
• Usædvanligt vejr eller andre indvirkninger fra naturens side. Meget nedbør, problematiske temperaturer, stærk vind eller andre faktorer, der påvirker entreprenørens mulighed for at udføre arbejdet
• Offentlige påbud eller forbud, som entreprenøren ikke er herre over

Entreprenøren skal naturligvis forsøge at undgå en forsinkelse på trods af disse forhold inden for rimelighedens grænser. Er dette ikke muligt, skal bygherren underrettes hurtigst muligt på skrift med en begrundelse for forsinkelsen.

Skyldes forsinkelsen ikke en af de ovenstående faktorer, er det entreprenøren selv, der skal betale for denne. Er betaling i tilfælde af forsinkelse ikke skrevet ind i kontrakten, udregnes bygherrens tab ud fra de almindelige regler for erstatning i Danmark.

2. BYGHERRENS RET TIL TIDSFRISTFORLÆNGELSE

Bygherren kan på samme måde som entreprenøren retfærdiggøre en forsinkelse på baggrund af de samme forhold, der er nævnt herover. Skyldes bygherrens forsinkelse et af disse forhold, skal entreprenøren hurtigst muligt have besked.

Som ansvarshavende på opgaven er det en selvfølge, at bygherren kan komme til at skulle betale et beløb til entreprenøren i tilfælde af forsinkelser. Bygherren skal betale erstatning for entreprenørens tab, hvis:

• Forsinkelsen skyldes fejl eller forsømmelser fra bygherrens side
• En anden entreprenør på opgaven er skyld i forsinkelsen

Entreprenøren har ret til godtgørelse og ikke erstatning, hvis forsinkelse fra bygherrens side skyldes:

• Ændringer i arbejdets omfang eller art
• Offentlige påbud eller forbud

Godtgørelsen dækker entreprenørens tab som følge af forsinkelsen, men ikke den mistede fortjeneste.

F: ARBEJDETS AFLEVERING

Når arbejdet er færdigt, skal begge parter sige god for, at arbejdet rent faktisk er færdigt. Det kan der, som du nok ved, godt være to meninger om. Afleveringsforretningen behøves dog ikke at være et krav, da der er visse punkter, som skal overholdes i forbindelse med denne.

Kort inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren kontakte bygherren skriftligt og oplyse om datoen for arbejdets afslutning. Derefter kan bygherren indkalde entreprenøren til en afleveringsforretning, hvor begge parter gennemgår arbejdet og tjekker efter for eventuelle fejl og mangler. Indkaldelsen skal dog finde sted senest 10 arbejdsdage efter entreprenørens angivne dato for arbejdets færdiggørelse. Ellers anses arbejdet for færdigt.

Findes der fejl eller mangler ved afleveringsforretningen, skal entreprenøren udbedre disse. Når det er gjort, afholdes en ny afleveringsforretning.

Er flere entreprenører involveret, skal alle entreprenørers arbejde være færdigt, før bygherren indkalder til afleveringsforretning. De kan også klares hver for sig, hvis det er aftalt på forhånd.

Men hvad er fejl og mangler i bund og grund? Der kan meget vel være gode begrundelser fra både entreprenør og bygherre til en fejl eller mangel. Hvad fejl og mangler er, kan du læse mere om i afsnittet Mangler ved arbejdet.

G: MANGLER VED ARBEJDET

Mangler ved arbejdets færdiggørelse er et af de farligste punkter at berøre. Der kan meget vel være forskellige meninger til, om noget er en fejl eller ej. I dette afsnit gør vi det derfor klart, hvad der er en fejl, og hvad der skal gøres i tilfælde af fejl eller mangler ved arbejdets aflevering.

Først skal vi gennemgå, hvad en mangel er.

En mangel foreligger hvis arbejdet:

• Ikke er udført i overensstemmelse med aftalen
• Ikke er udført korrekt fagmæssigt
• Ikke er udført efter bygherrens anvisninger

I sidste ende er det en generel mangel, hvis det færdige arbejde ikke har de egenskaber, der blev lovet, da aftalen blev indgået.

Mangler kan også skyldes de anvendte materialer. Har entreprenøren haft ansvaret for materialerne til arbejdet, er der en mangel, hvis disse viser sig ikke at være af tilfredsstillende god kvalitet.

1. MANGLER OG UDBEDRING

Mangler, der bliver fundet ved arbejdets færdiggørelse, skal ordnes af entreprenøren selv. Bygherren fastsætter en rimelig tidsfrist til afhjælpning af manglerne. Er manglerne stadigvæk ikke afhjulpet i tilstrækkelig grad efter tidsfristen, skal bygherren skriftligt informere entreprenøren om de resterende mangler inden for 10 arbejdsdage.

Bliver de resterende mangler ikke udbedret med det samme, er det bygherrens ret at få en anden entreprenør til at udbedre manglerne for den oprindelige entreprenørs regning eller kræve et afslag i prisen for arbejdet.

Eventuelle mangler kan også påvises efter afleveringen. Entreprenøren har nemlig ansvaret for udbedring af mangler, der opstår inden for 5 år efter arbejdets færdiggørelse. På samme måde som før sætter bygherren en tidsfrist, som entreprenøren skal have udbedret manglerne indenfor. Hvis ikke har bygherren ret til at få manglerne udbedret for entreprenørens regning. Ellers kan bygherren kræve et afslag i entreprisesummen.

2. BYGHERRENS RET TIL AFSLAG I ENTREPRISESUMMEN

Som nævnt herover kan bygherren kræve en del af betalingen til entreprenøren tilbage, hvis entreprenøren ikke udbedrer visse mangler. Et afslag i entreprisesummen kan også forekomme, hvis afhjælpningen af manglerne ikke er mulig af den ene eller den anden grund.

Som udgangspunkt skal afslaget i prisen udgøre det samme, som det ville have kostet at udbedre manglen. Hvis afhjælpningen af manglerne er umulig, eller hvis udgifterne er forbundet dermed er alt for store, kan prisafslaget udregnes på følgende måder:

• Forskellen mellem den fulde entreprisesum og den entreprisesum, der havde været, hvis det kun var det udførte arbejde, som blev indgået en aftale om
• Forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi og værdien af det udførte arbejde med mangler

3. ENTREPRENØRENS ANSVAR FOR FØLGESKADER OG MANGELANSVARETS OPHØR

Ender en mangel fra entreprenørens side ud i tab for bygherren, skal entreprenøren erstatte tabet. Det gælder dog kun, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side.

Ansvaret for fejl og mangler holder dog ikke for evigt. Alting har en holdbarhedsdato og i Danmark ophører entreprenørens ansvar 5 år efter arbejdets aflevering. Derefter kan bygherren ikke kræve erstatning for entreprenørens arbejde i tilfælde af fejl og mangler.

Der er dog visse undtagelser. Bygherren kan bevare sit erstatningskrav længere endnu, hvis:

1. Entreprenøren har aftalt at påtage sit ansvaret længere end de 5 år
2. Det ved aflevering konstateres, at kvalitetssikringen har svigtet betydeligt
3. Der opstår et groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side

H: 1-ÅRS OG 5-ÅRS EFTERSYN

Efter arbejdets afslutning skal begge parter gennemgå arbejdet for at undersøge eventuelle fejl og mangler. Det første eftersyn foregår 1 år efter arbejdets aflevering, og det er bygherren, der indkalder entreprenøren til denne.

Ved det afsluttende 5-års eftersyn skal bygherren senest indkalde entreprenøren 30 arbejdsdage før 5-års dagen for arbejdets aflevering. Hvis ikke bygherren indkalder til eftersynet, kan også entreprenøren indkalde til det. Indkaldelsen skal laves på skrift og skal ske med mindst 10 arbejdsdages varsel.

Til eftersyn laves der i fællesskab en eftersynsprotokol, hvori der nedskrives eventuelle mangler, som bygherren påpeger. Også entreprenørens bemærkninger noteres i eftersynsprotokollen.

Hvis enten entreprenøren eller bygherren ikke er til stede, kan eftersynet godt gennemføres af den ene part alene. Den, som er til stede, skal blot underrette den anden part hurtigst muligt om de bemærkninger, der er fundet ved eftersynet.

I: SÆRLIGT OM OPHÆVELSE

Under særlige omstændigheder kan både bygherre og entreprenør hæve aftalen. Det kan enten være efter den ene parts ønske, eller det kan være på grund af et fælles ønske om at ophæve samarbejdet. Hvad der kan føre til en ophævelse, om den så er frivillig eller ej, kan du læse mere om i dette afsnit.

1. BYGHERRENS HÆVERET

Bygherren kan hæve den indgåede aftale i tilfælde af:

1. Store forsinkelser fra entreprenørens side
2. Det hidtil udførte arbejde er af utilstrækkelig kvalitet, så bygherren vurderer, at entreprenøren ikke er i stand til at fuldføre arbejdet på tilfredsstillende vis

2. ENTREPRENØRENS HÆVERET

Entreprenøren kan ligeledes hæve den indgåede aftale, hvis bygherren bliver forsinket i arbejdet og ikke gør en markant indsats for at fremme arbejdet mest muligt.

3. KONKURS, BETALINGSSTANDSNING, TVANGSAKKORD M.M.

Samarbejdet er aftalt, og alt er godt, da samarbejdspartneren pludselig går konkurs. Hvad gør man så? I tilfælde af en konkurs kan både bygherre og entreprenør hæve aftalen. Visse regler i ### Konkursloven (link) kan dog hindre, at en del af aftalen ikke kan hæves.

Reglen om, at begge parter kan ophæve kontrakten, gælder ikke kun i tilfælde af konkurs. Det er også en mulighed at ophæve kontrakten, hvis enten entreprenør eller bygherre står over for en tvangsakkord eller går i betalingsstandsning. Retten til at ophæve kontrakten forsvinder dog, hvis parten i økonomiske problemer på forhånd har stillet eller straks stiller sikkerhed for, at arbejdet kan blive udført.

4. FÆLLES REGLER OM OPHÆVELSE

Enhver ophævelse af kontrakten skal foregå skriftligt. Efter den skriftlige ophævelse skal den ophævende part indkalde til en registreringsforretning, hvor begge parter gennemgår det færdige arbejde. Til registreringsforretningen udarbejder entreprenør og bygherre i samarbejde et dokument, også kaldet registreringsprotokol, hvori kvaliteten og omfanget af det udførte arbejde noteres.

Hvis den ene part ikke møder op til registreringsforretning, så kan den anden part godt udarbejde registreringsprotokollen på egen hånd.

J: TVISTER

Tvister er selvfølgelig noget, som begge parter helst vil undgå. Alligevel er det ikke til at undgå, at der en gang imellem vil opstå nogle tvister, hvor både entreprenør og bygherre mener, at de har ret. Og hvad gør man så?

1. SYN OG SKØN

Opstår der uoverensstemmelser mellem parterne, som ikke kan løses på egen hånd, skal der fremsættes en begæring til Voldgiftsnævnet om dette. Denne begæring skal indeholde følgende:

• Oplysninger om parterne i sagen samt deres adresser og telefonnummer
• En skriftlig redegørelse for, hvad tvisten skyldes. Denne skal også indeholde, hvad det er, som skønsmanden skal vurdere på
• Dokumenter, der har betydning for sagen
• Angivelse af de tekniske egenskaber, synsmanden skal besidde
• Angivelse af om, hvorvidt det er en hastesag eller ej

Skønsmandens honorar og udgifter i forbindelse med skønsmandens besøg skal betales af den eller de parter, der ønsker at få udarbejdet syn og skøn.

2. SAGKYNDIG BESLUTNING OM STILLET SIKKERHED

Der kan også indkaldes en tredjepart til at afgøre beslutninger vedrørende den stillede sikkerhed og udbetaling af denne. Den part, der ønsker at få en sagkyndig fra Voldgiftsretten til at undersøge sagen, skal fremsætte en skriftlig begæring til Voldgiftsnævnet, der skal indeholde de samme punkter som i under “Syn og skøn”.

Typisk sender Voldgiftsnævnet kun én sagkyndig ud for at træffe afgørelsen, men det kan ændres til flere sagkyndige i særlige tilfælde.

Voldgiftsnævnet fremsætter en dato, som den anden part i uoverensstemmelsen har til at fremlægge et indlæg, hvori denne part kan komme med sine argumenter.

Når den sagkyndige fra Voldgiftsnævnet kommer med sin afgørelse vedrørende betaling, har den, som skal udbetale beløbet, 3 arbejdsdage til at betale sin modpart.

3. VOLDGIFT

I tilfælde af en stor tvist, som der ikke kan findes en løsning på på anden vis, skal begge parter en tur i Voldgiftsretten. Her kommer Voldgiftsretten med sin afgørelse, hvilken er endelig og afgørende.

En af parterne skal udfylde et klageskrift, som sendes til Voldgiftsretten. Det skal indeholde:

• Oplysninger om parterne i sagen samt deres adresse og kontaktoplysninger
• Den klagende parts påstand med argumenter, der støtter den klagende parts påstand
• Dokumenter og beviser, som den klagende part vil benytte sig af i retten

Normalt er det ét medlem af Voldgiftsrettens præsidium og to sagkyndige, der står for afgørelsen. Hvis en af parterne mener, at der skal flere til at træffe den rette afgørelse, kan der tilføjes yderligere to medlemmer af Voldgiftsrettens præsidium.

Se også: ### AB18 (link) Reglement – Kort og Nemt