Sagsstyringssystemer til håndværkere: sådan vælger du det rigtige

Der findes en håndfuld danske sagsstyringssystemer bygget til håndværkere, og de koster nogenlunde det samme. Forskellen ligger et andet sted. Her er overblikket over hvad der findes, hvad det koster, og hvad du skal kigge efter.
Opdateret 3. august 2026

Kort svar: De fleste sagsstyringssystemer til håndværkere i Danmark ligger mellem 200 og 350 kr. pr. bruger pr. måned. De kan stort set det samme på papiret: sager, tilbud, timer, materialer, kvalitetssikring og fakturering. Det, der reelt afgør om systemet bliver en succes, er om svendene rent faktisk bruger det i hverdagen. Vælg derfor efter hvor enkelt systemet er at bruge, ikke efter hvem der har flest funktioner eller den laveste månedspris.

Hvad er et sagsstyringssystem?

Et sagsstyringssystem samler alt det, der ellers ligger spredt på sedler, i mails og i hovedet på mester. Tilbud, timer, materialer, billeder, kvalitetssikring og fakturaer hænger på den samme sag, så du kan se hvad en opgave har kostet, mens den stadig kører.

Sagsstyring og ordrestyring er det samme. Nogle leverandører har valgt det ene ord, andre det andet. Vi har skrevet mere om begreberne i hvad er ordrestyring, hvis du vil have grundlaget på plads først.

Du har brug for et system, så snart du ikke kan svare på hvad du tjente på den sidste sag uden at grave i bilag. Det gælder også, hvis du er alene. Faktisk især der, for det er nemmere at bygge strukturen op fra start end at rydde op i to års sedler, når I pludselig er fem. Har du meget få sager om året, kan et regneark stadig gøre arbejdet.

Oversigt over sagsstyringssystemer til håndværkere i Danmark

Tabellen indeholder kun oplysninger, der ligger offentligt tilgængeligt hos leverandørerne selv. Vi har med vilje ikke lavet en funktion for funktion-vurdering, fordi den slags skemaer altid ender med at favorisere den, der har lavet dem. Kig i stedet på målgruppen, og book en demo så du ser systemet i praksis i stedet for på et skema.

Danske sagsstyrings- og ordrestyringssystemer med fokus på håndværksbranchen.
SystemPasser bedst tilPris pr. måned, ekskl. momsPrøveperiodeTrustpilot pr. 3. august 2026
ApactaSmå og mellemstore håndværksvirksomheder, hvor enkelhed er det vigtigste349 kr. pr. medarbejder. 2.500 kr. i opstart, oplæring inkluderet14 dage4,8 (210 anmeldelser)
Se aktuel score
MinubaVirksomheder der vil styre adgang og pris pr. brugertypeDifferentieret pr. brugertype i Minuba Plus. Minuba GO! er gratis for op til 2 brugere30 dage på Plus4,7 (72 anmeldelser)
Se aktuel score
OrdrestyringStørre virksomheder der kan udnytte mængderabat på licenser339 kr. pr. bruger ved 1 til 10 brugere, faldende ved flere. 12 måneders binding14 dage4,0 (406 anmeldelser)
Se aktuel score
E-KompletVirksomheder der har behov for mere skræddersyede løsninger.Ikke offentliggjort, oplyses ved kontaktEfter aftale2,4 (26 anmeldelser)
Se aktuel score

Priser og anmeldelser er hentet på leverandørernes egne pris- og produktsider samt på Trustpilot den 3. august 2026. Priser ændrer sig, og de fleste leverandører har tillægsmoduler, der ikke fremgår af listeprisen. Tjek altid det aktuelle tal hos leverandøren, inden du beslutter noget. Er noget i tabellen forældet eller forkert, så skriv til kontakt@apacta.com, så retter vi det.

Hvornår er Apacta ikke det rigtige valg?

Vi har skåret funktioner væk med vilje, og det betyder at der er ting vi ikke er bedst til. Har du brug for tunge entreprisekalkulationer, avanceret lagerstyring på tværs af flere lagre eller en dyb prismatrix på debitor- og kreditorniveau, så kig på E-Komplet eller en Uniconta-baseret løsning i stedet.

4 ting der afgør om systemet bliver brugt

Vi har været med til at sætte flere tusind håndværksvirksomheder i gang, og de skift der går galt, går sjældent galt på grund af funktioner. De går galt fordi svendene ikke tager systemet til sig. Det er de her fire ting, vi vil kigge på, hvis vi selv skulle vælge.

  • 1. Er det simpelt nok til at blive brugt?

    Det er her alt afgøres. Et system med hundrede funktioner, som svendene ikke gider åbne, er mindre værd end et med tyve, de faktisk bruger. Bed om at få hverdagen vist i demoen. Ikke forklaret, vist. En time og et par materialer registreret på en sag, sådan som det foregår klokken 15.40 i bilen på vej hjem.

  • 2. Virker det på en telefon med snavsede fingre?

    De fleste systemer har en app. Spørgsmålet er om knapperne er store nok, og om du kan finde rundt uden at zoome. Lån en demokonto og lad en af dine svende prøve i to dage, før du beslutter. Han siger det ærligt.

  • 3. Kan du se, hvad du tjener på sagen, mens den kører?

    Det er hele pointen med at have et system. Kan du først se dækningsbidraget, når sagen er faktureret, er det for sent at gøre noget ved det. Spørg hvor mange klik der er fra en igangværende sag til tallet for hvad der er brugt af timer og materialer, sat op mod hvad der er solgt for.

  • 4. Hænger det sammen med dit regnskabsprogram?

    Uden en integration til e-conomic, Dinero, Billy eller Uniconta skal fakturaerne tastes to gange. Spørg konkret hvad der overføres, og hvad der ikke gør. Bilag og leverandørfakturaer er typisk der, hvor integrationerne skiller sig fra hinanden.

Hvad koster et sagsstyringssystem?

Listeprisen ligger typisk mellem 200 og 350 kr. pr. bruger pr. måned ekskl. moms. Oveni kommer et opstartsgebyr på mellem 0 og 10.000+ kr., og hos flere leverandører ligger kalender, rapporter og prisfiler uden for grundprisen. Nogle systemer opdeler i administrative brugere og begrænsede brugere, og det kan halvere regningen, hvis dine svende kun skal registrere timer.

Men prisen er sjældent det, der bør afgøre valget. Hos Apacta kan vi se, at en håndværksvirksomhed i gennemsnit har vareindkøb for omkring 400.000 kr. om året pr. medarbejder. Sat op mod det er 350 kr. om måneden cirka én procent. Systemet skal ikke vælges på den ene procent, det skal vælges på om det giver dig styr på de andre 99.

Den rigtige regning at lave er derfor en anden. Hvad koster det dig, at der ryger en time om ugen pr. svend, fordi den ikke bliver skrevet ned? Hvad koster det, at du opdager for sent, at en sag løb fra dig? Det er de tal, der flytter noget, og de er alle sammen større end abonnementet. Se vores priser, hvis du vil regne konkret på det for din egen virksomhed.

Findes der gratis sagsstyringssystemer?

Enkelte leverandører har en gratis udgave med et loft på antal brugere eller funktioner. Til gengæld giver stort set alle en gratis prøveperiode på mellem 14 og 30 dage.

Brug prøveperioden ordentligt i stedet for at lede efter noget permanent gratis. Opret to rigtige sager fra din egen hverdag frem for at klikke rundt i demodata, og lad en af dine folk registrere timer på dem. På to uger ved du, om systemet bliver brugt.

Vil du hellere vente, er et regneark det ærlige alternativ. Lav en fane pr. sag med timer, materialer og hvad du har faktureret. Det virker fint, så længe du har få sager, og det koster ingenting. Det holder bare op med at virke, i det øjeblik du ikke længere kan huske, hvilke sager der er åbne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på sagsstyring og ordrestyring?

Der er ingen reel forskel. De to ord bruges i flæng om den samme type system. Nogle leverandører kalder det ordrestyring, andre sagsstyring. Kig på hvad systemet kan, ikke på hvad det hedder.

Hvor lang tid tager det at skifte system?

Regn med to til fire uger fra opstart til det kører i hverdagen. Selve opsætningen tager typisk en til to dage. Resten er den tid, det tager svendene at få rutinen ind. Det er her de fleste skift går galt, ikke i den tekniske opsætning.

Kan jeg flytte mine gamle sager med over?

Sjældent automatisk. De fleste starter med blanke ark og lader de igangværende sager køre færdigt i det gamle system. Spørg leverandøren om der findes en import, men planlæg som om der ikke gør.

Skal alle mine medarbejdere have en licens?

Det afhænger af systemet. Nogle opdeler i brugertyper, så en svend der kun registrerer timer koster mindre end en på kontoret. Andre har én pris for alle. Regn begge modeller igennem med jeres faktiske antal, forskellen kan være stor.

Hvad med kvalitetssikring, er det med?

De fleste systemer har en form for kvalitetssikring med billeder og tjekskemaer på sagen. Forskellen ligger i om du selv skal bygge skemaerne, eller om der følger færdige håndbøger med. Spørg konkret ind til det, hvis du arbejder med områder der kræver dokumentation, for eksempel kvalitetssikring af asbest- eller vådrumsarbejde.