Skal du sende en faktura for dit arbejde, og er i tvivl om, hvordan du gør det?
Det forstår vi godt, men mere kompliceret behøver det dog ikke at være. Du kan gribe opgaven an på rigtigt mange måder, og nogle tager længere tid end andre. Alt dette vil vi gennemgå i denne artikel, så du er godt klædt på til at fakturere dine kunder.
Hvad er en faktura?
En faktura svarer til en regning. Så når du som virksomhed ønsker at fakturere din kunde for et stykke arbejde, sendes der en faktura. Den gavner både køber og sælger, med at dokumentere handlen. Overvej at opbevare disse digitalt, så du lynhurtigt kan søge dem frem, hvis der opstår misforståelser.
Hvad skal der stå i en faktura?
Der er en række krav til, hvad du som minimum skal have i en faktura.
Du kan se listen her:
- Fakturadato
- Fakturanummer
- Sælgers momsregistreringsnummer (fx. CVR)
- Sælgers og købers: navn + adresse.
- Varens eller ydelsens art, mængde og pris.
- En dato for hvornår leveringen af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes. (Forudsat denne er forskellig fra fakturadatoen)
- Gældende momssats
- Samlet momsbeløb, der skal betales
Kan man selv lave en faktura?
Ja, der er rigtigt mange måder at lave en faktura på.
Du kan gøre det på følgende måder:
- Lav en faktura fra bunden.
- Anvende en fakturaskabelon.
- Benytte sig af et sagsstyring- eller økonomisystem.
Lad os dykke ned i alle 3 muligheder.
Lav en faktura fra bunden.
Fordelene ved at lave en faktura fra bunden er, at det er gratis. Dog tager det mange ressourcer i form af tid, hvilket kunne være tid brugt i marken, hvor der rent faktisk dannes omsætning til din virksomhed.
Det er også vigtigt at have for øje, at det kræver lidt teknisk snilde, for at kunne opsætte en faktura fra bunden, så det også ser professionelt ud. Dine kunders oplevelse af dit arbejde, er en samlet oplevelse. Og det betyder også, at selv fakturaen gerne skal afspejle dit professionelle arbejde.
Lav en faktura via en fakturaskabelon.
Den næste mulighed er at danne en faktura ud fra en eksisterende fakturaskabelon.
Man kan finde dem forskellige steder på nettet. Det er dog vigtigt at huske på, at det selvfølgelig er skabeloner, og som udgangspunkt blot et udkast. Ofte er det nok heller ikke muligt at skræddersy dem, så de passer til dine specifikke behov.
Lav en faktura via et sagsstyring- eller økonomisystem.
Den sidste mulighed, og den vi selvfølgelig anbefaler, er at gøre det via et sagsstyringssystem eller økonomisystem.
Hvis du anvender et sagsstyringssystem som Apacta, har du også automatisk alle dine materialer og timer med på fakturaen, så du faktisk kan sende din faktura med et enkelt klik.
Det er selvfølgelig den betalte mulighed ud af de 3 i denne artikel. Men spørg gerne dig selv, om en pris for Apacta på 179,- pr. måned, nok har tjent sig hurtigt hjem, med den tid du sparer på alt det administrative arbejde.
Vi mener det er bedre at være ude i marken og tjene penge, end det er at sidde på kontoret og holde styr på kvitteringer og regneark.