Glemte frister kan koste dig din virksomhed

Manglende indberetning af A-skat og moms kan føre til bøder og sanktioner fra SKAT og Erhvervsstyrelsen.

Det problem har advokat Mansour Bandri taget op og udviklet appen, RMINDR. Med sin erfaring som advokat forklarer han, hvorfor det er vigtigt som virksomhedsejer at have styr på sine frister.

I 2023 udsendte Skattestyrelsen 130.000 foreløbige fastsættelser. Selvom antallet er faldet med 45 procent siden 2019, er der fortsat behov for at sætte fokus på, hvorfor det er vigtigt at overholde sine egne frister for skat og afgifter (skat, 2024). Fristerne sikrer, at nødvendige indberetninger til SKAT og Erhvervsstyrelsen bliver håndteret korrekt og til tiden. Hvis en virksomheds frister bliver glemt eller overset, f.eks. hvis man glemmer at indberette moms, kan det hurtigt føre til bøder og sanktioner, som kan ramme økonomien hårdt – især for mindre virksomheder, hvor marginerne ofte er små.

Konsekvenser af glemte frister

Indberetning af A-skat, moms og årsrapport er lovpligtigt. Når en virksomhed overser en frist, kan det få store konsekvenser. For eksempel kan Skattestyrelsen vælge at lave et skøn over virksomhedens omsætning og skyldige moms, hvilket betyder, at virksomheden risikerer at skulle betale mere, end den reelt skylder. Ved manglende momsindberetning kan det i værste fald føre til, at virksomheden mister sin momsregistrering – og uden den kan man ikke drive virksomhed lovligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på alle frister og sørge for, at indberetninger bliver udført korrekt og til tiden. At overse en enkelt frist kan virke harmløst, men konsekvenserne kan hurtigt vokse sig store og true virksomhedens eksistens.

Gennem sin karriere som advokat med speciale i konkurser og skattesager har Mansour Bandri på nærmeste hold oplevet, hvilke alvorlige konsekvenser det kan få for en virksomhed, når disse frister ikke bliver overholdt:

“Jeg har desværre set på nært hold, hvor alvorlige konsekvenser det kan få, når virksomhedsfrister ikke overholdes. Glemmer man for eksempel at indberette sin årsrapport rettidigt, kan det i værste fald føre til tvangsopløsning. For sen indberetning af A-skat udløser bøder, og hvis momsangivelsen udebliver, risikerer man at få frataget sin momsregistrering af Skattestyrelsen. Og uden momsregistrering kan du ganske enkelt ikke drive virksomhed," fastslår Mansour Bandri og tilføjer:

"Det er vigtigt at huske, at det er direktøren og ikke revisoren, der har ansvaret for at overholde virksomhedens frister. Mange tror fejlagtigt, at revisoren tager sig af det hele, men ifølge selskabsloven er det direktøren, der har det fulde ansvar for virksomhedens drift. Og man kan ikke gå ud fra, at revisoren altid har styr på alt."

Sådan sikrer du, at frister aldrig overses

Hvis du begår en fejl eller glemmer at indberette moms, er det vigtigt hurtigt at rette fejlen og kontakte SKAT, så du løser problemet og undgår yderligere gebyrer.

Ifølge Mansour Bandri er det essentielt, at virksomhedsejere lærer at adskille virksomhedens økonomi fra deres personlige økonomi og ikke er for tilbageholdende med at investere i it-systemer, da dette er en nødvendig forudsætning for virksomhedens regnskab og vækst:

“Man skal bruge penge for at tjene penge, og derfor er det essentielt, at man som virksomhedsejer ikke er for nærig, når det gælder investering i it-systemer, der gør det lettere at overholde virksomhedens frister," pointerer Mansour Bandri og fortsætter:

“Det kan eksempel være sagsstyringssystemer, økonomisystemer eller RMINDR. RMINDR er en app, jeg har være med til at udvikle. Appen hjælper små og mellemstore virksomheder med at holde styr på frister og sikrer, at de ikke bliver overset.”

En dansk app som RMINDR er udviklet netop for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at holde styr på deres deadlines og undgå problemer med sen indberetning som eksempelvis momsindberetning. Ved at bruge digitale værktøjer kan man sikre, at ingen indberetninger bliver glemt – og samtidig supplere revisors arbejde med eget overblik og kontrol.

Opfordringen for Mansour Bandri er klar:

“Køb nu de værktøjer, og brug en time eller to om ugen på dit administrative arbejde. Du skal ikke overlade det hele til din bogholder. Du skal selv have et overblik over din virksomhed."

Lyt til episode 7 af Mesterværk og bliv klogere på, hvorfor du skal huske din virksomheds frister.

Prøv Apacta gratis

Opret 14 dages gratis prøveperiode.
Ingen binding eller behov for betalingsoplysninger.

Error

Ved at fortsætte accepterer jeg Apacta A/S vilkår og databehandleraftale. (Testkontoen er gratis og uden binding)