VVS Kompagniet kom hurtigt fra start med Apacta
For Simon fra VVS Kompagniet har opstarten med Apacta været præget af en enkelhed, der gør hverdagen lettere. Selvom systemet er nyt i virksomheden, er de første erfaringer så gode, at han ikke tøver med at anbefale det til andre.
Det skyldes især balancen mellem god support og en platform, der er intuitiv for alle i firmaet.
”Apacta er utrolig gode til at hjælpe og forklare, hvordan det hele fungerer. Det er meget brugervenligt, og man skal ikke sidde og gætte sig til tingene. Man kan faktisk regne det meste ud selv. Jeg er virkelig positiv over hele forløbet.”
Den ligetil tilgang har også gjort det nemt at få medarbejderne med. For Simon er det afgørende, at værktøjet virker ude i marken, og her er meldingen fra de ansatte klar: ”De er glade for det og synes, det kører godt. Det er også brugervenligt for mine folk.”
Simon ser frem til at have alt fra den daglige styring til dokumentation samlet ét sted hos Apacta. Han er ikke i tvivl om værdien af at have overblikket lige ved hånden: ”Det bliver rigtig godt, at man altid ved, hvor man skal lede efter tingene."




