Vi er klar med nogle opdateringer af produkterne, som I forhåbentlig bliver glade for.
Produktbilleder
Der vil blive tilføjet billeder til de produkter, der kommer fra leverandørfakturaer og prisfiler. Det er ikke alle leverandører, der leverer billeder til os endnu, så det er ikke alle produkter, der vil have et billede.
Billederne vil blive vist følgende steder:
- På listerne med købte produkter og produkter fra prisfiler under "Produkter" menuen, samt inde på de enkelte produkters side.
- Når du søger efter produkter til f.eks. en blanket eller et tilbud i kontrolpanelet
- Når du søger efter produkter til en blanket i mobil appen
På et senere tidspunkt vil der også blive tilføjet billeder til "Egne produkter"
Enheder på produkter
Det bliver muligt at tilføje enheder til dine egne produkter. Enhederne er et tekstfelt, hvor du kan skrive lige præcis den enhed, du har lyst til.
Enhederne vil blive vist følgende steder:
- På listen med egne produkter under "Produkter" menuen, samt inde på de enkelte produkters side
- På tilbud vil enhederne fremgå. De vil også være redigerbare, hvis du gerne vil gøre enheden mere tydelig for din kunde.