Timer: FuldtidSted: Kontor i AalborgTiltrædelse: Når vi har fundet den rette
Hos Apacta er vi i gang med at opbygge en bogholderiservice, og i den forbindelse søger vi en bogholder med erfaring inden for eksterne bogholderiydelser.
Din profil
- Du har erfaring med ekstern bogføring, controlling eller lønadministration og kan som minimum levere et færdigt måneds- og årsregnskab til revisor.
- Du har fuldstændigt styr på e-conomic og kender til lønkørsel.
- Du trives i en rolle, hvor struktur og kvalitet går hånd i hånd med optimering og løbende forbedringer.
- Du har let ved at jonglere mange kunder, systemer og integrationer på én gang.
- Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Dine arbejdsopgaver
Du får ansvaret for økonomien hos en fast kundeportefølje, hvor fokus er på at skabe værdi og indsigt.
Rollen indebærer blandt andet:
- Varetagelse af daglige bogføringsopgaver for egne kunder.
- Klargøring af månedlige rapporter, der omsætter økonomiske data til konkrete anbefalinger til vores kunder, så de kan træffe endnu bedre beslutninger.
- Identifikation af manuelle processer og steder der kan optimeres, og bidrage med automatiserings- og effektiviseringsforslag.
- Bidrag til opbygningen af et skalerbart setup, hvor onboarding af nye kollegaer er let og effektiv.
Om Apacta
Hos Apacta arbejder vi hver dag for at skabe struktur, indsigt og værktøjer, der giver passionerede mennesker de bedste forudsætninger for at lykkes. Vores vision er klar:
Ingen håndværksvirksomhed, der bruger vores strukturer, indsigter og værktøjer, går konkurs fra 2035.”
Apacta blev grundlagt i 2011, og har siden opbygget solid erfaring med at udvikle digitale løsninger til små- og mellemstore håndværksvirksomheder.
Vi er et team af cirka 25 dedikerede medarbejdere, hvoraf omkring 20 holder til på vores hovedkontor i Aalborg. Resten arbejder remote fra Bulgarien samt forskellige steder i landet – noget vi ser som en styrke, der giver fleksibilitet og adgang til de bedste talenter, uanset hvor de bor.
Vil du lære os bedre at kende? Så følg med på LinkedIn, hvor vi deler indblik i hverdagen hos Apacta.
Profilering i rekrutteringsprocessen
Som en del af rekrutteringsprocessen anvender vi talentprofiler. Du vil derfor modtage et link til en profil undervejs i processen.
Det handler ikke om rigtige eller forkerte svar, men om hvorvidt dine naturlige styrker og adfærd matcher rollen og konteksten hos os.
Sådan ansøger du
Send CV og en kort motivation (maks. 10 linjer) til tho@apacta.com
Emnefelt: Bogholderi - jeg skaber struktur