Hele 86% af den islandske arbejdsstyrke er overgået til en arbejdsuge på kun 4 dage – med samme løn. Spørgsmålet er, hvordan dette vil se ud for håndværkerne?
En ny rapport fra den britiske tænketank Autonomy og den islandske union for bæredygtigt demokrati har vist, at produktiviteten enten forblev den samme eller steg på størstedelen af de islandske arbejdspladser, der deltog i forsøget.
Forsøget fandt sted mellem år 2015 og 2019, og resultaterne har været så overvældende, at man har valgt at holde ved en 4 dages arbejdsuge. Det betyder, at i stedet for at arbejde 40 timer over 5 dage, arbejdes der nu 35-36 timer over en 4 dages arbejdsuge – med samme løn.
Forsøget viste, at forsøgspersonerne både følte sig mindre stressede og i mindre risiko for at “brænde ud”. Samtidig var forsøgspersonernes sundhed og balance mellem arbejds- og privatliv blevet bedre.
Island har en kæmpe fiskeindustri, der er landets primære indkomstkilde. Spørgsmålet er derfor, om ovenstående resultater af en 4 dages arbejdsuge vil være anvendelig i enhver branche?
Håndværkerne skal bruge arbejdstimerne
Håndværkerbranchen har stadig en stor arbejdsbyrde af administration. Data fra titusinde af håndværkere fra Tyskland og Danmark viser, at håndværksmestre ofte bruger 20% af sin tid på at lave administrationsarbejde på kontoret. Administrationsarbejde omhandlende timer, fakturaer og dokumentation af arbejde. De 20% svarer til én hel dag på kontoret pr. uge.
Ovenstående betyder, at skifter håndværkere over til en 4 dages arbejdsuge, vil det være en dag, hvor håndværkere tjener sine penge, der ryger – ikke dagen hvor administrationsarbejdet laves. Den går nemlig aldrig væk!
En 4 dages arbejdsuge vil faktisk øge administrationsarbejdet til 25%. Dette er ikke holdbart for små- og mellemstore håndværkere, da de stadig vil opleve problemer med stress og det at balance sit arbejds- og privatliv.
Den frugt, der høstes ved en 4 dages arbejdsuge i Island, er ikke overførbar på håndværkerbranchen – med mindre den administrative del af forretningen, det offentlige bureaukrati, excel-ark og dokumentation bliver en mindre del af hverdagen.
Du kan også få mere tid
Netop den problemstilling kan Apacta hjælpe med! Håndværkere kan fakturere 15% mere tid ved at optimere sine processer. Der vil også være en tidsbesparelse ved at benytte et system, der holder styr på alle forretningens sager. Denne tid kan bruges på at arbejde mere – hvilket en typisk håndværker vil gøre i dag – eller man kan benytte tiden til at stresse ned og nyde livet.
Tillykke til Island med de fine resultater! Men nogle brancher og selskabsstørrelser – såsom små- og mellemstore håndværkere – vil ikke blive tilgodeset af en 4 dages arbejdsuge.
De 86% af den islandske arbejdsstyrke er primært fra fiskeindustrien. Det betyder, at forsøget med en 4 dages arbejdsuge ikke er repræsentativ for større lande, der har en bredere vifte af forskellige industrier og brancher. Selvom resultaterne ikke er direkte overførbare, bør man dog ikke overse værdien, der er opnået. At mindske stress og finde plads til livet, er noget vi alle bør jagte, selvom vejen dertil kan være forskellig – særligt for håndværkere.