Erhvervsleasing er et smart alternativ til virksomheder, der ikke ønsker at investere store beløb i egne maskiner og firmabiler. Det er dog ikke altid lige nemt at gennemskue den egentlige pris ved leasing. Der er mange forskellige faktorer, som spiller ind, og hvis du ikke lige er leasingekspert, er det nemt at blive lidt forvirret over vilkårene.

Inden for erhvervsleasing er der to forskellige typer – finansiel leasing og operationel leasing. Hvad fordelene og ulemperne ved de to er, skal vi nok komme ind på senere. Det store spørgsmål for virksomheder er dog, om hvorvidt en leasingaftale eller et køb giver bedst mening.

En måde at få besvaret det spørgsmål på er ved at se på henholdsvis timepris for maskiner, der skal viderefaktureres, og månedlig udgift og pris pr. kilometer for firmabiler. Det siger sig selv, at der spiller mange faktorer ind i udregningen af disse. Heldigvis har vi lavet en beregner til kostprisen på leasede maskiner, som du frit kan benytte dig af!

Finansiel eller operationel leasing?

Overvejer du at tilføje en ny maskine eller bil til din virksomhed, står du over for valget mellem finansiel leasing og operationel leasing. Et klassisk køb er selvfølgelig også en mulighed, men ofte vil du via leasing kunne spare penge på grund af værditabet ved køb.

Derfor fokuserer vi her på leasing. Lad os starte med at forklare lidt om de to typer.

Finansiel leasing minder lidt om et køb. Her står du selv for den daglige drift af bilen eller maskinen i form af service, forsikring og lignende driftsudgifter. Ved at vælge en finansiel leasingaftale finansierer du maskinen eller bilen gennem leasinggiveren. Når leasingaftalen er udløbet, har du selv ansvaret for at få videregivet bilen eller maskinen til en ny eller selv købe den. En finansiel leasingaftale indeholder nemlig en pris, kaldet scrap værdien, der gælder ved udløbet.

Operationel leasing er derimod for dig, som bare vil have en maskine eller firmabil uden alt besværet. Her leaser du maskinen eller bilen, og leasinggiveren står for vedligehold og service. Når leasingperioden er slut, returnerer du bilen eller maskinen, der skal igennem et grundigt eftersyn. Eventuelle skader hæfter du for, men hvis ikke der er nogen, slutter din indblanding i leasingaftalen her.

Det smarte ved operationel leasing er, at du ved lige præcis, hvad totalomkostningen for din leasingperiode kommer til at blive. Modsat ved finansiel leasing kan der opstå uforudsete udgifter ved finansiel leasing, men der kan du til gengæld beholde maskinen eller bilen efterfølgende.

Udregn kostprisen på leasing for finde den rette løsning

Når der skal investeres i nyt maskineri i din virksomhed, er det en stor økonomisk investering. Det er naturligvis vigtigt, at din investering bliver så effektiv som muligt. For at finde svaret på det kan du benytte dig af vores beregner af kostpris ved leasing.

Kommer maskinen måske til at stå stille i en periode, er det selvfølgelig ikke godt for tilbagekastet på din investering. Kostprisen pr. time danner et godt grundlag, som du kan basere dit valg på, så du er så sikker som muligt på at træffe den rigtige beslutning.

Vi har lavet en generel skabelon til udregning, men du kan selv tilføje elementer dertil, hvis du har nogle særlige behov, der skal tages hensyn til. Du finder vores skabelon med et eksempel i herunder.

Prøv Apacta gratis i 14 dage