Praktik hos Apacta

Kommunikation- og Marketing praktikant søges til IT virksomhed i Aalborg.

Jobbeskrivelse

Er du god til at skrive fængende tekster og have mange bolde i luften? Vi søger nemlig en blæksprutte inden for kommunikation og marketing, som kan lidt af hvert og har mod på at blive udfordret.

Vi tilbyder

Du bliver en vigtig spiller i vores team, hvor du selv kan være med til at definere hvor meget ansvar og hvilke opgaver du skal have. Derudover har vi et internationalt, hyggeligt og sjovt kontormiljø.

Dine arbejdsopgaver kan være

  • Udvikling af materiale til sociale medier
  • Annonceplanlægning i Business Manager
  • Videoproduktion og redigering
  • Analyse og brugerundersøgelser
  • Optimering af hjemmeside i WordPress samt SEO
  • Udvikling af digitale strategier og projektledelse
  • Evt. kontakt til samarbejdspartnere
  • Ad hoc-opgaver

Hvad kan du?

  • Du skal kunne skrive gode og relevante tekster til de sociale medier, som henvender sig til målgruppen.
  • Du har viden om og stor interesse for online marketing, og gerne praktisk erfaring.
  • Du har kendskab til SEO, Adwords, Google Analytics og gerne andre analyseværktøjer.
  • Du læser på en relevant uddannelse inden for web og marketing, som f.eks. Digital Konceptudvikling.
  • Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
  • Du er god til at holde overblik over opgaver og projekter.
  • Du kan tale og skrive flydende dansk og begå dig på engelsk.

Hvem er vi?

Apacta er en IT virksomhed, som udvikler software til håndværkere for at lette deres hverdag. Vi har mange bolde i luften, men er helt nede på jorden. Vi er en international virksomhed, og snakker derfor ofte engelsk på arbejdet.

Vi ønsker at give håndværkere den forretning de fortjener, ved at give dem en løsning, som kan give dem bedre likviditet og bundlinje.

Din ansættelse

Vi tager løbende praktikanter ind, alt efter hvilket studie du går på. Praktikken er fuld tid og ulønnet, men med mulighed for opgaveskrivning løbende.

Ansøgning

Send ansøgning og CV til Nicolaj Færch på [email protected]

 

Apacta A/S
Håndværkervej 1, 1.
9000 Aalborg