Historien bag

Sådan opstod Apacta

Apacta startede oprindeligt i 2011 i regi af firmaet “AquaPlanning” som havde fokus på kloakmester-faget. Firmaet blev startet af kloakmester Anders Risager fra Aalborg og Verner H. Kristiansen fra Hobro.

I 2013 solgte Anders sit entreprenørfirma ”Aalborg Kloak- og Entreprenørfirma A/S”, for udelukkende at fokusere på AquaPlanning. Anders købte samtidig Verners andel af virksomheden, da Verner ønskede at fokusere på sit entreprenørfirma.

Ved udgangen af 2014 ændrede virksomheden navn til Apacta, da systemet udviklede sig fra udelukkende at være kvalitetssikring, til også at kunne registrere timer, samt materiale forbrug og meget mere.

I Januar 2015 købte 3 medarbejdere sig ind i virksomheden der samtidig blev en A/S virksomhed. Apacta’s ambition er at udvikle et brugervenligt produkt til håndværkerbranchen, hvor der i særdeleshed er fokus på virksomheder med op til 10 ansatte.

Ideen bag Apacta

Da Anders, som kloakmester, oplevede en del udfordringer med det administrative arbejde, tænkte han at der måtte være en bedre løsning til dette. Deraf opstod Apacta.

Anders oplevede hurtigt, at brugen af sådan et digitalt system, også gav ham store besparelser på bundlinjen samt forbedret likviditet.