Beregn tabt omsætning

I formularen her, kan du justere tallene, så de passer til din forretning. Du skal specielt være opmærksom på ‘Timer per uge, der ikke faktureres’, ‘Timeløn’ og ikke mindst ‘Salgspris/time’.

Det giver sig selv, at din salgspris skal være højere end din kostpris. Og der skal også gerne være en margin, der gør det muligt for dig at have en avance, så du er rustet i nedgangsperioder og i det hele taget har en sund og rentabel forretning.

Vær kritisk og ærlig! ‘Timer per uge, der ikke faktureres’ inkluderer kontortid, kørsel og pauser, der ikke kommer på fakturaen og generelt tidsrøvere, hvor du måske ikke har været lige så effektiv, som du kunne have været. Højere effektivitet vil måske øge salgsprisen, afhængig af hvordan tilbuddet er givet – er det en timesag eller fast pris?

Har du flere medarbejdere, kan du opjustere arbejdstimer per uge (74 timer = 2 medarbejdere) og sammenregne spildtiden.

Der er ingen tvivl om, at reducering af spildtid er den største faktor og mulighed for at øge indtjeningen. Vær effektiv! Men der vil altid være spildtid – toiletbesøg, optankning osv. – skal der tages højde for, hvorfor det er vigtigt du har et godt forhold mellem kostpris og salgspris. Er der under 5% avance, skal du være uhyre påpasselig!

Sådan beregner vi håndværkerens tabte omsætning

Med data fra Apactas system, har vi udarbejdet følgende eksempel på en 37 timers arbejdsuge.

En medarbejder med en timeløn på 200 kr.
45%
 diverse omkostninger til feriepenge, pension, forsikring og meget mere. 45 procent af 200 kroner, det er 90 kr.

Vi ved at der hver uge, cirka er 15% af de timer, der bliver betalt løn for i branchen, som ikke bliver faktureret videre. Det vil sige, at der hver uge er cirka 5 timer, pr. medarbejder, som ikke bliver faktureret og skal fordeles på de resterende 32 timer, hvilket giver 45 kr. i tillæg per arbejdstime.
Skal der firmabil oveni, så koster denne cirka 45 kr. i timen med forsikring og diesel samt evt. værktøj.

Tilsammen giver dette en medarbejders kostpris på cirka 380 kr. i timen.

Med en gennemsnitlig salgspris for en medarbejder på 395 kr. pr. time og 5 timer om ugen som ikke bliver faktureret, giver det 1.975,- i mistet omsætning om ugen pr. medarbejder.

På et år giver det 102.700,- pr. medarbejder i mistet omsætning!

Tager man kostprisen på 380 kr. og trækker fra salgsprisen på 395,- så får du dækningsbidraget på cirka 15 kroner i timen. Tager man så 102.700 og dividerer med 15, så får man dækningsbidraget tilsvarende 6.847 arbejdstimer, hvilket er langt mere end ét års arbejde på 1.924 timer.
Det vil sige at der skal mere end én mand fuld tid, til at dække én mands spildtid på et år.

De timer som ikke bliver faktureret, er måske på en dagseddel, som ikke bliver videregivet, eller bliver væk.

Tal og data er taget fra Danmarks Statistik samt fra branchen og Apacta’s egen database.

Andre værktøjer

Kostpris på medarbejder

Måske har du allerede en idé om, hvor meget dine medarbejdere koster dig pr. time? Løn “plus lidt ekstra” til feriepenge, pension, ATP osv. Men har du overblik over, hvor meget “lidt ekstra” egentlig er?

Likviditetsberegner

Du har blandt andet færre penge ude at hænge ved kunderne, som betyder flere penge på bogen. Dermed også en bedre likviditet, som giver dig mulighed for at betale regninger og låne penge, hvis nødvendigt.

Salgspris på virksomhed

Vil du sælge din forretning eller er der et generationsskifte på vej, skal den rigtige pris findes. Prøv udregneren her og se, hvad du kan sælge din forretning for, og læs videre længere nede, hvor du finder tips til, hvordan du kan øge værdien.

Prøv Apacta gratis

Få en gratis prøveperiode på Apactas ordrestyring, så du kan se om det er noget for dig. Du behøver ikke engang at indtaste kortoplysninger.

Priser fra 179,- per måned

Gratis oprettelse – Ingen opstartsgebyr