Salary integrerer med Apacta

Ny integration mellem Salary og Apacta gør det muligt at overføre medarbejdernes timer fra Apacta til Salary, og reducerer samtidig risikoen for fejl i lønnen.  

Hvem er Salary?

Salary er et ekstremt brugervenligt og automatiseret lønsystem, som alle kan forstå. Både bogholder og virksomhedsejer kan stå for lønnen, og medarbejderne får lønsedler, der giver mening. 

Den store brugervenlighed gør det svært at lave fejl, og sikrer en hurtig og effektiv lønadministration uden tidskrævende, manuelt tastearbejde. 

En stærk kombination

Ved at kombinere Apactas ordrestyringsværktøj med Salarys lønsystem opnår håndværksvirksomheder store fordele: 

  • Mindre tastearbejde
    De ansattes registrerede timer i Apacta overføres nemt til Salary når der skal køres løn.
  • Mindre tid på løn
    Salary er intuitivt at bruge og højt automatiseret, så der bruges minimal tid på løn hver måned. 
  • Færre fejl i lønnen
    Hver gang du overfører timer fra Apacta, vil Salary vise eventuelle afvigelser i lønnen fra sidste lønperiode. Så bruger du mindre tid på at kontrollere om lønnen er korrekt, og får færre fejl i lønnen.  

Hold øje med afvigelser og undgå fejl i lønnen 

Med integrationen får Apacta kunder fordel af det unikke overblik man opnår med Salary, og får også nemmere ved at spotte afvigelser i lønnen, som ellers kunne resultere i fejl. 

Her er nogle eksempler på afvigelser du nemt kan se i Salary:

  • Ansat registrerer 150 timer i stedet for 15 timer
  • Ansat har registreret 20% flere timer end gennemsnittet de seneste 6 måneder
  • Ansats skattekort er skiftet fra hovedkort til bi-kort siden sidste lønperiode

Med overblik over afvigelser undgår du fejl der ellers ville være tidskrævende og svære at fange.      

Bliv guidet gennem førstegangsopsætningen

Apacta kunder der ønsker at integrere med Salary, skal blot 

  1. Oprette sig i Salarys moderne lønsystem
  2. Skrive i chatten at I er Apacta kunde. Herefter vil vores supportere guide dig igennem førstegangs opsætningen, så du er klar til at overføre timerne fra Apacta til lønsystemet.