Administrationsdelen er blevet meget nemmere med Apacta

Anlæg- og gartnervirksomheden Jens Erik Stobbe Anlæg, der har hjemme i Nyrup på Sjælland, har benyttet sig af Apacta, fordi de kan herfra kan trække flere informationer ud fra systemet, end de har kunnet tidligere. Det har gjort administrationsdelen meget nemmere. Samtidig kan medarbejderne designe funktionerne, så det passer til deres arbejde.

Virksomheden Jens Erik Stobbe Anlæg har haft travlt det seneste år. Det kan ses på antallet af medarbejdere, som er steget fra 7-8 ansatte til omkring 21 ansatte. Der er store projekter i gang hos firmaet såsom renovering af boligselskab, en skole og et plejehjem – primært arbejde omkring hovedstadsområdet. Det betyder, at der er mange medarbejdere, som man skal have overblik over, når det blandt andet gælder tidsregistrering. Det har Apacta hjulpet virksomheden på rette vej med.

Tidligere kunne der ikke trækkes så mange informationer ud hos Jens Erik Stobbe Anlæg. Mikael Olesen mener, at det er en af de helt store fordele ved Apacta.

Administrationsdelen er blevet meget nemmere. Den er nemmere, efter vi har fået den nye opdatering, hvor vi kan lave tidsregistrering. Vi kan hive nogle flere informationer ud. Det er for eksempel nemmere at hive overarbejde ud herfra” – Mikael Olesen, Jens Erik Stobbe Anlæg

Virksomheden fik Apacta i sommeren 2016, og de har været tilfredse med det lige siden. Der er 25 medarbejdere, som er tilknyttet Apacta i anlæg- og gartnervirksomheden. De har også nogle underentreprenører, som er tilknyttet virksomheden, udover de 21 ansatte. I Apacta kan man registrere weekendarbejde, timer med specialtillæg eller noget helt tredje. Det er en væsentlig fordel, når man skal have overblikket over alle medarbejderne på de forskellige byggeprojekter.

Det, der er smart, er, at man kan designe det, som man vil. Nabovirksomheden har måske brug for nogle informationer, mens vi har brug for nogle andre. Og så kan vi tilpasse det” – Mikael Olesen, Jens Erik Stobbe Anlæg

I starten var det ikke lige nemt at få alle med på vognen.

“Men sådan er det jo med alt nyt. Men i det store hele, synes de fleste, det er et fint program nu” – Mikael Olesen, Jens Erik Stobbe Anlæg

“Der var mange systemer til tidsregistrering på markedet, men så prøvede vi denne prøveversion, og synes den fungerede godt. Det er forholdsvist brugervenligt, og vi skal ikke bruge så meget tid på at sætte medarbejderne ind i det” Mikael Olesen, Jens Erik Stobbe Anlæg

En af de services, som har begejstret Mikael, er, at når man ringer til Apactas kontor, så er de villige til at lytte til forslag.

“Når man ringer til administrationen og kommer med ønsker, så tager de det altid seriøst og finder ud af, om det kan lade sig gøre, og om det er teknisk muligt” – Mikael Olesen, Jens Erik Stobbe Anlæg

Mikael har blandt andet efterspurgt en ny løsning på vegne af medarbejderne hos Jens Erik Stobbe Anlæg.

“Denne mulige løsning er kommet i ønske-kassen hos Apacta, og det er rart at mærke, at de lytter til ens forslag” Mikael Olesen, Jens Erik Stobbe Anlæg