Håndværkerfradraget afskaffes i 2022

Dele af Boligjobordningen – bedre kendt som håndværkerfradraget – afskaffes 1. april 2022. Det er en kendsgerning efter, at partierne, der står bag Finanslovsaftalen for 2022, er blevet enige omkring dette.

Afskaffelsen af håndværkerfradraget betyder, at det fra 1. april 2022 bliver dyrere for danskerne, når de skal bruge en håndværker. Ifølge vicedirektør i Dansk Industri Byggeri, Peter Stenholm, er det ærgerligt, at regeringen afskaffer håndværkerfradraget. Et fradrag der bidrager til, at boligmassen får en bedre energieffektivitet samt, at arbejdet udføres af fagfolk.

Læs også: Tidsregistrering bliver lovpligtigt for alle virksomheder

Han kommenterer yderligere på, hvordan fradraget bruges af boligejere i hele landet – endda mest i Nordjylland. Ifølge Peter Stenholm bidrager håndværkerfradraget til at reducere sort arbejde, og derudover er det administrativt ukompliceret.

“Både for boligejerne og håndværkerne er det en ærgerlig beslutning”

Peter Stenholm, Vicedirektør i DI Byggeri.

Administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, forstår at regeringen vil undgå overophedning. Han peger dog på, ligesom Peter Stenholm, at ordningen hovedsageligt er lavet for netop at komme sort arbejde til livs og understøtte energirenoveringer.

“Man skal huske, at den her ordning er meget populær blandt danskerne. Et af hovedargumenterne er, at man forsøger at minimere sort arbejde, og det har ordningen i den grad bidraget til”

Lars Sandahl Sørensen, Administrerende direktør i DI.

Tilbage i 2021 blev håndværkerfradraget fordoblet for at holde hånden under arbejdsmarkedet under Covid-19. Dengang kunne danskerne få et højere fradrag, når de havde brug for en håndværker eller købte services. Efterspørgslen på håndværkere er siden steget så meget, at partierne bag Finansloven for 2022 ikke mener, at fradraget længere er formålstjenlig.

Da Finansloven for 2022 mandag d. 6. december blev fremlagt, udtalte finansminister Nicolai Wammen, at den største udfordring i dansk økonomi er bygge- og anlæg. Og det er derfor, de vil afskaffe selve håndværkerdelen af Boligjobordningen. Argumentet er, at der er rigtig travlt på den front – faktisk næsten for travlt.

Hvilke dele af Boligjobordningen afskaffes ikke?

Det er dog ikke alle dele Boligjobordningen, der afskaffes. Den del der har at gøre med serviceydelser, ændres der ikke på. Det betyder, at der fortsat vil være mulighed for at trække udgifter til eksempelvis børnepasning og rengøring fra i skat.

Muligt at gøre brug af håndværkerfradraget til og med 31. marts 2022

Da afskaffelsen af fradraget først træder først i kraft med virkning fra 1. april 2022, kan man frem til april stadig trække udgifter til for eksempel udskiftning af vinduer fra i skat. Det vil sige, at sætter man arbejdet i gang inden udgangen af marts måned, kan man stadig få del i håndværkerfradraget, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen.

Kilde:
https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/nyheder/arkiv/nyheder/2021/12/handvarkerfradraget-afskaffes-1.-april-2022/
https://www.dr.dk/nyheder/politik/slut-med-haandvaerkerfradraget-det-vil-betyde-vi-kan-naa-foelge-med
https://www.berlingske.dk/business/overblik-haandvaerkerfradraget-bliver-afskaffet-men-du-kan-stadig-lige

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig Apactas nyhedsbrev, og hold dig opdateret på håndværkerbranchen, få tips & tricks til dagligdagen og selvfølgelig Apacta. Vi fortæller også om de muligheder og features, der er på vej i vores system til ordrestyring.

Newsletter_DK

Consent(Required)
Ja tak, jeg vil gerne modtage Apacta’s månedlige nyhedsbrev med nyheder og tips, og giver mit samtykke hertil, og accepterer Privatlivspolitikken. Jeg kan altid framelde mig nyhedsbrevet igen.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Prøv Apacta gratis

Få en gratis prøveperiode, så du kan se om det er noget for dig. Du behøver ikke engang at indtaste kortoplysninger.

Priser fra 179,- per måned

Gratis oprettelse - Ingen opstartsgebyr