Apacta.com ser lidt anderledes ud

Vi har givet vores website en overhaling den seneste tid, men alt skulle gerne være som det plejer – næsten…

Det første man vil opdage er, at apacta.com nu også er tilgængeligt på tysk og engelsk. Det skyldes vores aktiviteter i udlandet er stærkt stigende, og derfor selvfølgelig skal have en god og stærk adgang til Apactas værktøjer til ordrestyring for håndværkere.

Det vil dog også kunne medføre, at man bliver henvist til et forkert sprog på websitet, når man besøger os første gang. Vi overvejer stadig og følger nøje, om det alene skal bero på et brugervalg af sprog, eller om vi skal blive ved med – som nu – at bruge sprogindstillingerne i browseren.

Logger man ind i Apactas kontrolpanel via apacta.com vil man uanset sprog på websitet komme det rigtige sted hen.

Vi har også ændret lidt på tilmeldingsmulighederne – både til en prøve af Apacta og til bestilling af en demonstration. Og vi har opfrisket vores partner-sider, så alle dem vi integrerer med bliver vist stærkere frem end før. Både økonomisystemer som f.eks. Dinero og e-conomic og lønsystemer som f.eks. Salary, Danløn, Dataløn m.fl.

Apacta håber meget på I vil tage godt i mod det ny site, som er blevet langt hurtigere end før og gør brug af de nyeste teknologier til levering af indhold, og vi har også fjernet en lang række ting fra sitet, der ikke længere gav mening at bruge, i disse tider med høj fokus på sikkerhed af persondata. I vil derfor nok også opleve, at nogle ting på sitet vil være slået fra, hvis der ikke er givet samtykke til cookies.

Når vi er sikre på sitet har den gode, brugervenlige grundstamme, som vi har tiltænkt, vil vi igen øge synligheden og ‘lave mere larm’. Der var vist nok stadig noget med en kanon, som Lindy Aldahl skulle forbi 😉

Oplever du fejl på websitet, så skriv venligst til os på [email protected].